Allerede da I. var to dage gammel, spurgte jeg efter ammehjælp på barselsgangen.
For der var noget galt.
Jeg fik stukket nogle ammebrikker i hånden, med en besked om at alt var fint og jeg skulle give det tid.
Men vi oplevede alligevel et svært amme forløb, da I. havde svært ved at få vakuum. Ammebrikkerne hjalp lidt, men ikke meget.
Og så skete det jeg frygtede.
Vi havde en svær periode med ammestrejke i ca. 3 uger, da I. var 2 måneder gammel.
Jeg måtte pumpe ud, give modermælk fra flaske/ske og snyde I. til at amme under hans ammestrejke.
Alle tillagde I’s frustration og ammestrejke noget forskelligt, inklusiv jeg i starten.
Jeg troede, at det kunne have en sammenhæng med hans refluks og alt den luft i tarmene, der kunne ses på ultralydsscanningen, og selvfølgelig også på hans store navlebrok.
Hvilket det også havde, men det var ikke alene refluksen der drillede og frustrede I. under alle hans måltider.
Det var også hans tungebånd, som vi senere fandt ud af.
Heldigvis er jeg typen, der ikke giver op så let.
Jeg blev ved med at søge årsagerne til I’s refluks, mens jeg prøvede at redde vores ammeforløb.
Jeg begyndte derfor at amme I. med små hyppige måltider; med 1-1,5 times mellemrum mellem hver amning, max 2 timer, for at undgå trøstespisning, overspisning, mangel på appetit eller flere smerter grundet sult og derfor frustration under amning.
Trods overlægens råd, om kun at amme hver 3. time, valgte jeg at lytte til mit instinkt omkring hvad ville virke for os og min viden om små hyppige måltider ved refluks (mor har selv refluks gennem 14 år), var vejen frem.
Jeg startede med at trappe måltidet ned med 5-10 min, da I. ammede 40 min i starten. Tilbød hver 2. time og så lærte I. hurtigt, selv at melde sig med 1 times mellemrum.
3 timers mellemrum gjorde nemlig alt værre for os, hvilket SP også kunne se, da I. var meget ked ved hver amning, men fik ro så snart vi kørte små hyppige måltider.
Gik der igen 2 timer i mellem amning, kunne jeg hurtigt mærke at sulten irriterede I’s refluks meget og at han var mere frustreret under amningen.
I’s store navlebrok bekymrede os selvfølgelig også, for han fik jo meget luft ned i tarmene under amning, men også af alt den gråd, døgnets 24 timer, grundet refluks.
Lægerne på sygehuset hjalp hverken med gråden, refluksen eller navlebrokken.
Jeg havde tidligere hørt, at bøvs havde nemmere ved at komme op, hvis man strøg på venstre side af ryggen, da mavesækken er lokaliseret på venstre side, og da jeg søgte nettet tynd for metoder til at afhjælpe luft i maven, kom jeg frem til at det var værd at prøve.
Siden da har det trick altid virket med I., og for andre jeg har delt det med.
Kropsbehandlinger hos osteopat Michael Cohrt siden uge 6 hjalp også på gulsot, luften, navlebrokken og refluksen, som begyndte at mildne.
Behandlingerne hjalp også lidt på amningen og det gav ro under måltiderne, at der var færre smerter fra de forskellige gener Michael fandt og afhjalp.
Læs mere om I’s gener her
Michael vurderede tungebåndet til at være fint og det gav mig virkelig meget ro, hvorefter jeg begyndte udtrapning af ammebrikkerne.
Vi blev rådet til at øve suttetekniken med sutten, og det hjalp da også lidt.
Mit moderinstikt sagde dog, at der var noget med det tungebånd.
Men jeg tænkte, at nu var det vurderet af flere og måske var det bare refluksen og alle de andre gener Michael fandt, som drillede og frustrerede I. tidligere.
Efter 4 måneder med ammebrikker dag og nat, hvor jeg til sidst havde lært at bruge dem med lukkede øjne om natten (ja, en mor lærer meget på kort tid), ringede jeg en weekend til en ammevejleder.
For jeg oplevede, at I. altid havde svært ved at få godt fat.
Jeg tog simpelthen bare den første ammevejleder, fra listen på ammenet.dk, der tog mit opkald den weekend, og bad om et hjemmebesøg.
Vi var lige netop vendt hjem fra sygehuset endnu en gang, fra de løbende undersøgelser og lysbehandling af I’s gulsot, og også her havde vi fået at vide, at amningen var helt fint og at I. ikke havde stramt tungebånd, over flere gange, fra flere læger og sygeplejersker.
Sjovt nok havde de alle kun tjekket om I. suttede godt på deres finger eller ikke?!
Det vender jeg altså lige tilbage til i et andet indlæg, for i dag er jeg så irriteret over det, at det nok kommer til at fylde hele indlægget ellers.
Jeg havde læst rigtig meget og godt om dengodebarsel.dk, især Sonja, under min graviditet. Men da jeg var desperat efter hjælp, tog jeg den første der kunne komme forbi.
I dag fortryder jeg, at jeg ikke havde lidt mere tålmodighed og at jeg ikke gjorde lidt mere ud af at komme i kontakt med Sonja fra Den Gode Barsel, da hun også er dygtig til stramt tungebånd.
Ammevejlederen vurderede alt til at være fint og rådede mig til at føre dagbog over hvad virkede og ikke virkede, så vi kunne finde en god metode til udtrapningen.
For nu ville jeg altså gerne have amningen til at køre uden ammebrikkerne.
Selvom det var et godt råd, ærgre det mig at I’s stramme tungebånd heller ikke blev opdaget her.
For det var så frustrerende, især som førstegangsmor, at opleve sit barn frustreret og ked ved hver amning, og selvom man søgte hjælp til at hjælpe sit barn, så fik man ikke den rette hjælp, mens ens moderinstikt blev ved med at fortælle en, at der er altså noget mere galt.
Jeg blev ved med min jagt på årsagerne til I’s refluks.
For at lette amningerne og mindske I’s gener fra hans refluks begyndte jeg at give ham mælkesyrebakterier (bifi kolicin/Zelactin dråber) og afholde mig fra mad der irriterer refluks, da jeg fra egen krop ved, hvor stor en forskel kostomlægning kan gøre.
Jeg var allerede gået mælke-, ægge- og sojafri grundet I’s allergi/intolerance, men nu gik jeg all in på refluksvenlig kost.
Jeg er ikke før gået all in på kostomlægning for min egen refluks, da jeg elsker at spise forskelligt mad og før I. sagtens kunne finde på at spise mad, der kunne irritere min egen refluks.
Jeg må sige, at jeg aldrig har haft det bedre med min refluks, som efter jeg gik all in på kostomlægningen for I’s skyld.
De mange medicinfrie tiltag (osteopat, kostomlægning, mælke-, ægge- og sojafri, bifi kolicin dråber, bøvse godt af o.a.) hjalp med at mildne I’s refluks, reddet vores ammeforløb og gav mig modet til at fortsætte jagten på årsagerne til I’s refluks.
Men det drilske tungebånd kapitel sluttede ikke her. Mere om det næste gang.